Reglement

Kun atleter har adgang til skiftezonen, alle andre henvises til området udenfor skiftezone – gælder også for koner, kærester, børn, forældre, venner mm.

I skiftezonen anbringes cykel + personligtudstyr (løbetøj, våddragt mm.) på de anviste pladser.

Der køres med 10 meter regel, som vil blive håndhævet af cykeldommerne. Godkendt cykelhjelm er påbudt. Cykelruten vil på dagen være lukket for almindelig trafik – anvisning fra Politi og officials skal dog til en hver tid følges.

Der køres efter Dansk Triathlon Forbunds regler for brug af våddragt. Vandtemperaturen ligger typisk på ca. 19 grader C.

Deltagere får IKKE udleveret badehætte. Deltagere sørger selv for badehætte.

Startnummer skal bæres bagpå under cykeldel og foran på løbedel. Deltagelse foregår i øvrigt på eget ansvar.

Hvis man ikke afleverer sin chip vil man blive opkrævet 100 kr. for chippen.